Bekymringer på en onsdag.......

Ja som overskriften lyder, så var vi en smule bekymret for om Osterejen i min mave stadig havde det godt. Jeg har siden uge 18 mærket liv hver dag, og faktisk meget liv. Fra uge 19 har Søren også dagligt kunne mærke hende sparke, men igår var der bare ikke det samme liv i maven.

Jeg havde tænkt lidt over det på arbejdet igår, men havde lidt travlt, så det var ikke før jeg kom hjem og fortalte det til Søren, at jeg egentlig begyndte at blive lidt bekymret. Søren prøvede at snakke til maven, og der syntes vi at der kom et lille puf, men som sagt slet ikke som det plejer at være. Jeg er i uge 24+5 nu, så jeg skal jo snart begynde at mærke liv hver dag.

Jeg tog ud og underviste mit hold i Vallensbæk Agility og Sport, og løb også selv lidt med Charlie, og da jeg kom hjem kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at blive rigtig urolig. Jeg syntes det er utrolig svært som førstegangs gravid, hvornår man skal reagere, for man vil jo heller ikke være for pyldret og hysterisk, men som sagt var det markant mindre liv jeg havde mærket.

Jeg spiste lidt aftensmad, og drak en Cola, og besluttede mig for at ligge mig på sofaen og slappe rigtig godt af, og pludselig kom der nogle små fine spark, som tog til i styrke............. Så dejligt. Vi snakkede også til maven og sagde at nu skulle hun bare give den gas og sparke hele natten hvis hun havde lyst ;-)

Der står jo mange steder at mærker man mindre liv, så skal man reagere, men som førstegangs gravid er man sgu i tvivl om hvor meget mindre liv der skal være, hvor længe osv.

Det blev et lidt langt indlæg, men det er altid rart lige at skrive det ned, så man får det ud af kroppen.